Guide: Sådan gør du, hvis bilruden skal skiftes

Bilens forrude udgør en væsentlig del af køretøjets samlede sikkerhed, og hvis du har fået en revne eller et stenslag i glasset, er det vigtigt, at du handler med det samme. 

Revner og stenslag i bilens forrude kan hæmme udsynet, så du bliver til fare for dig selv og dine medtrafikanter, og samtidig er en intakt forrude essentiel for bilens konstruktion, sikkerhed og stabilitet.

Der er altså al mulig grund til at kaste et par minutter efter skaden i din forrude, og vi fortæller dig præcis, hvad du skal gøre.

 

Dæk skaden til

Det første, du skal gøre, når du får en skade i din forrude, er at sikre dig, at der ikke kommer vand og snavs i bruddet; hvis du er heldig, kan du nøjes med en reparation i stedet for et rudeskift.

Skaden dækkes med et stykke tape eller et stenslagsklistermærke, hvis det er muligt. Er den for stor, må du ringe efter en reparatør, der kan tjekke, om ruden skal skiftes – og med lidt held kan vedkommende klare arbejdet på stedet.

Brug specialister

Er du sluppet af sted med et stenslag, der kan repareres, kan du købe et særligt gør-det-selv-kit til formålet, så du kan fikse det på egen hånd. Det er billigere end at ringe efter en reparatør, men det bliver sandsynligvis ikke nær så flot; det kræver håndelag at lave en usynlig reparation i forruden.

Skal ruden skiftes, kan du ikke klare det selv, og her er det vigtigt, at du opsøger en montør, der er vant til at arbejde med udskiftning af ruder og som kan stå inde for kvaliteten.

Hos Alt-Autoglas giver vi livstidsgaranti på selve monteringen af din forrude, og vi arbejder udelukkende med rudeglas i original fabrikskvalitet fra OEM-producenter. Rudelim, primer og aktivator kommer fra førende producenter på markedet, og vi sørger for, at du hurtigt og let kan komme videre med en ny forrude.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar