Stenslag – hvornår er det så stort, at ruden skal skiftes?

Hvis du er uheldig at få et stenslag i din forrude, så skal du altid få det repareret med det samme. Hvis hullet ikke er for stort og ruden ikke er revnet, så er det en lille, hurtig reparation, der skal til. Alternativt er det en helt ny bilrude, du skal have.

Forruden kan repareres, hvis:

  • stenslaget er mindre end en 2-krone.
  • stenslaget sidder mere end 5 centimeter fra rudens yderkant.
  • stenslaget ikke er revnet med mere end 2 centimeter.
Stenslag – hvornår er det så stort, at ruden skal skiftes

Når en ny bilrude er nødvendig

Hvis det ikke er muligt at reparere dit stenslag, så skal forruden i stedet skiftes. Det er en mere omkostningstung opgave, og desværre har de fleste forsikringer en selvrisiko, når det er aktuelt.

Det er svært at sige noget generelt om priserne for et forrudeskift, da det afhænger af flere forskellige faktorer: bilmærke, årgang og model er nogle af dem, mens funktioner som regnsensor, elvarme, kamera, solbælte, fastmonteret bakspejl og automatisk nedblænding også påvirker prisen.

Det siger næsten sig selv, at en helt enkel rude uden sensorer eller bakspejl til en lille bil er billigst, mens de store forruder til biler som VW Touran og Citroën Picasso er dyrere.

Vil du kende den specifikke pris på lige præcis din forrude, kan du altid kontakte Alt Autoglas – vi kan hurtigt slå prisen op, så du ved, hvad du har med at gøre.

Sådan foregår en udskiftning af forruden

Når du bestiller et forrudeskift hos Alt Autoglas, så sørger vi for at gøre det så nemt som muligt for dig. Vi kan komme til din arbejdsplads, din bopæl eller et helt tredje sted, og vi kan sagtens hente nøglerne i en reception, hvis det er nødvendigt.

Udskiftningen tager ca. 1-1,5 timer, og vi anvender udelukkende originalt glas af fabrikskvalitet. Forrudelim, primer og aktivator er fra verdens førende producenter og overholder naturligvis alle gældende krav.