STENSLAG HØJSÆSON: Få repareret forruden, før det er for sent!
Vintervåde veje, hvor bilerne har kørt en masse grus, skidt og småsten rundt, er hvert år skyld i mange stenslag. Faktisk så mange, at man siger, at vinteren er højsæson for stenslag. Og selvom et lille hul i øverste hjørne af forruden kan virke som en ubetydelig ting, så bør du altid få ruden repareret med det samme. Særligt om vinteren.
Uanset hvor lille et stenslag, du har fået, vil der altid være plads til fugt, skidt og snavs. Når nattefrosten gør sit indtog, vil fugten i stenslaget fryse, og når dét sker, udvider vandet sig og efterlader med stor sandsynlighed en kæmpe revne i forruden. Og den kan ikke repareres.
Vinterklargøring af bilen
For de fleste bilejeres vedkommende er det naturligt at skifte til vinterdæk, når temperaturen begynder at falde i løbet af efteråret. Det samme burde være gældende for en reparation af for- og bagrude.
Har du et eller flere små stenslag i enten for- eller bagrude, så få dem repareret, inden vinteren sætter ind. Det kan i sidste ende handle om flere tusinde kroner, da mange får dækket stenslag af forsikringen, mens udskiftningen af en forrude står for egen regning. Har du tegnet en ekstra glasskadeforsikring, slipper du i bedste fald med at betale selvrisikoen i forbindelse med rudeskiftet, og den ligger gerne omkring 2.000 kroner.
Begræns skadens omfang
Får du et stenslag, og er du tvunget til at køre videre, inden det kan repareres, så kan du selv begrænse skadens omfang og dermed minimere risikoen for revner. Du skal blot dække stenslaget med frontrudeplaster. På den måde forhindrer du vand, skidt og snavs i at trænge ind i det ubehandlede stenslag, så skaden ikke forværres.
Har du ikke frontrudeplaster liggende i handskerummet, kan vandfast tape eller et klistermærke også gøre det. Det vigtigste er, at du får skærmet hullet for vand og snavs, så ruden kan repareres. Et sådanne forrudeklistermærke kan du faktisk få gratis af os – Benyt kontaktsiden