Rudeskift – vær opmærksom på kvaliteten

Et rudeskift bør altid foretages af eksperter, og du skal være opmærksom på kvaliteten af den rude, du får sat i. E-mærket autoglas er ikke nødvendigvis god kvalitet, og derfor kan du med fordel gå efter de producenter, der er anerkendt for deres høje kvalitet.

Et stenslag der er løbet, en knust siderude eller et indbrud i bilen. Der kan være mange grunde til, at glasset i din bil skal skiftes, men uanset årsagen skal du være opmærksom på, om kvaliteten er i orden. Alternativt risikerer du at få en forrude, hvor udsynet ikke er optimalt, og så skal den skiftes igen.

 

Kvaliteten af bilruder

Som med alt andet varierer kvaliteten af bilruder fra producent til producent, og desværre findes der virkelig dårlig kvalitet på markedet; glasset kan være skævt eller dit udsyn kan blive forvrænget. Men hvordan ved du, om kvaliteten er god?

God kvalitet er ikke nødvendigvis lig med fejlfri bilruder. Fejl forekommer, og det er nærmest umuligt at undgå i produktionen af bilglas. Store forruder, der buer meget, vil ofte have forvrængninger i glasset – men der er forskel på fejl. Du skal holde øje med om:

  • forvrængningerne sidder i synsfeltet. Det må de naturligvis ikke.
  • forvrængningerne overstiger graden fastsat for typen af rude.

Hvis du er i tvivl, så kontakt gerne Alt-Autoglas. Vi har mange års erfaring med både rudeskift og kalibrering af bilens udstyr i forruden, og vores folk er altid klar til at svare på dine spørgsmål.

 

Reparatør med garanti

Skal din rude skiftes, bør du altid vælge en reparatør, der bruger godkendt glas – og gerne én med garanti. Hos Alt-Autoglas garanterer vi, at monteringen af din rude er udført korrekt efter fabrikantens krav og specifikationer. Vi giver livstidsgaranti på selve monteringen af ruden, ligesom du får garanti for, at der ikke er ulovlige fejl i glasset.

For at styrke kvaliteten bruger vi udelukkende autoglas i original fabrikskvalitet fra OEM-producenter, ligesom vi naturligvis anvender godkendt rudelim, primer og aktivator fra branchens førende producenter.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar