Bilglas – kvaliteten skal være i orden, hvis ruden skal skiftes

Hvis uheldet virkelig er ude, kan et stenslag udvikle sig til så stor en skade, at bilruden skal skiftes. Det kan også være et indbrud i bilen, der gør udslaget. Eller en helt tredje ting. Uanset hvad årsagen er, så er der én ting, du skal være opmærksom på, når bilen får nye ruder: Det skal være bilglas af høj kvalitet.

Bilglas kvalitet Men hvordan ved man, om kvaliteten er god? Og er fejl lig med dårlig kvalitet af bilglas?

Kvaliteten på bilglas svinger

Når det kommer til bilglas, så er der stor forskel fra producent til producent, hvad angår kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du vælger en reparatør, der bruger glas fra en anerkendt producent.

Men hvordan ved man, om kvaliteten er god? Og er fejl lig med dårlig kvalitet?

Vi tager det sidste først; nej, fejl er ikke nødvendigvis lig med dårlig kvalitet. Det er næsten umuligt at undgå små fejl i dagens produktion af bilglas. Særligt hvis det er et stort glasfelt, der buer meget, er der stor sandsynlighed for forvrængninger. Det gør som udgangspunkt ikke noget, men du skal være opmærksom på følgende:

  1. Forvrængningerne må ikke sidde i synsfeltet.
  2. Forvrængningerne må ikke overstige graden fastsat for typen af rude.

Det kan være svært at se fejlene, når man står stille og kigger på glasset, og derfor bruger vi udelukkende bilglas fra producenter, der er kendt for deres høje kvalitet.

Bilen skal være overdækket

På en høj solskinsdag er det ikke så vigtigt, men på en våd dag (og dem har vi jo mange af i Danmark) er det nødvendigt, at bilen står overdækket, når ruden skiftes. Det behøver ikke være indendørs – en carport eller et udhæng er rigeligt.

Derudover skal du huske, at du ikke må køre i bilen den første time efter rudeskiftet. Limen skal have lov at tørre.

Overholder du ovenstående, og sikrer du dig bilglas af høj kvalitet, så er du hurtigt på vejen igen.