Har du fået et stenslag i påsken?
Påskefrokost, påskeæg og måske endda en kold snaps. Alt sammen ting der hører påsken til, og som gør mange danskere glade i højtiden. En mindre glædelig overraskelse er stenslag, og dem kommer der en del af i påsken. Har du fået et, så læs med her.
Et stenslag i ruden eller lakken kan ødelægge humøret hos enhver, og det er ikke altid muligt at holde ind til siden og vente på en reparatør. Slet ikke i en højtid som påsken. Er du en af de uheldige, der har fået et stenslag inden for de sidste dage – og kører du stadig rundt med det – så læs her, hvad du skal gøre.
Reparation af stenslag
Hvis du er heldig, har stenslaget i din rude endnu ikke slået revner, og så er der gode chancer for, at det kan repareres. Som udgangspunkt siger man, at du kan undgå et rudeskift, hvis stenslaget:
– ikke er større end en 2-krone
– sidder mere end 5 centimeter fra rudens yderkant
– ikke er revnet med mere end 2 centimeter
Der kan selvfølgelig være undtagelser, men det kræver en undersøgelse fra reparatøren. Vil du forebygge, at stenslaget løber, inden du er klar til at få det repareret, skal du sætte et stykke tape eller plaster over hullet, så du forhindrer vandpartikler og skidt i at sætte sig på den laminatfolie, der ligger mellem lagene på et bilglas. Sker det, får du misfarvninger i ruden, og så skal den skiftes.
Udskiftning af ruden
Sidder stenslaget placeret, så det er til gene for dit udsyn eller er det for stort til en reparation, skal hele ruden skiftes – også selvom du ikke mener, det er et problem. Reglerne for bilsyn og stenslag er skrappe, og din bil er ikke lovlig, hvis et stenslag sidder på et sted, der bryder med reglerne.
Hos Alt-Autoglas tilbyder vi mobilt rudeskift, så vi kan gøre det, hvor det passer dig bedst; ved dit hjem, på din arbejdsplads eller ved supermarkedet. Vores eneste krav er, at vi kan stå i læ, hvis det regner.
Stenslag i lakken
Har du fået et stenslag i lakken på din bil, skal du også få det repareret med det samme. Der er naturligvis ingen risiko for, at bilen er ulovlig at køre i, men til gengæld risikerer du, at skaden kan føre til rust. Særligt i vinterhalvåret. Hvis du selv vil ordne stenslaget, skal du købe en lakstift i bilens farve, fjerne eventuel rust og løse lakflager med en kniv og male skaden med lak.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!