Guide: Alt du skal vide om stenslag
Det er de færreste bilister, der går gennem livet uden at løbe ind i et stenslag eller to. Men følger der nødvendigvis en stor udgift med stenslaget, og hvad er mulighederne for en reparation? Find ud af det hele her.
Er du blevet den uheldige ejer af et stenslag, er det essentielt at vide, hvordan du skal gribe det an, hvis udgifterne skal holdes så lave som overhovedet muligt. I nogle tilfælde kan du reparere stenslaget selv, andre gange er det nødvendigt med en reparatør og er du virkelig uheldig, kommer du ikke uden om et rudeskift.
Stenslag i lakken
Med en smule fingersnilde kan du selv reparere et stenslag i bilens lak, hvis skaden ikke er alt for stor. En lille skramme kan repareres med en lakstift, mens en stor skramme eller en lang rids er sværere at gå til, og i sidstnævnte tilfælde anbefaler vi, at du kontakter en professionel.
Uanset hvem der reparerer stenslaget i lakken, er det essentielt, at du handler med det samme. Får stenslaget lov til at udvikle sig, risikerer du en mere omfattende og omkostningsfuld reparation, ligesom der kan opstå rust i skaden.
Reparation af stenslag i ruden
Har du fået et stenslag i en af ruderne på din bil, skal du som det første dække det til med såkaldt stenslagstape. På den måde beskytter du “såret” for vand og skidt, og dermed mindsker du risikoen for, at det udvikler sig.
Har du et stenslagsreparationssæt, kan du selv reparere skaden. Du skal dog huske på to ting:
1) Det kræver mange års erfaring at lave en usynlig reparation
2) Et reparationskit koster et par hundrede kroner, og det koster ikke meget mere, at få en professionel til at udføre reparationen for dig.
Forsøger du selv, og bliver du i tvivl undervejs, skal du straks kontakte en professionel reparatør. Særligt forruden er skrøbelig, da den udgør en fjerdedel af bilens samlede sikkerhed, og derfor skal du være 100% sikker på, at reparationen er udført korrekt.
Hvis skaden er for stor
Hvis du er særligt uheldig med dit stenslag, skal hele ruden skiftes. Der er specifikke krav til, hvornår det er nødvendigt, og det skyldes ganske enkelt, at der er lavet en lovgivning på området.
Din bilrude skal skiftes, hvis:
– Stenslaget er større end en 2-krone.
– Stenslaget sidder mindre end 5 centimeter fra rudens yderkant.
– Stenslaget har revner, der er længere end 2 centimeter.
Prisen på en bilrude varierer fra bil til bil og fra model til model. Vil du kende den, kan du ringe på tlf. 20 20 02 41 og give os dit registreringsnummer, så finder vi den eksakte pris på den rude, du skal have skiftet.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!