Reparation af forrude; hvad hjælper vi med?

Har du fået en skade på din forrude, så den skal repareres eller skiftes, så har du garanteret en række spørgsmål til processen – og dem forsøger vi at komme i forkøbet lige her.

Hvis du har fået en skade i din rude, så er dit første spørgsmål sandsynligvis, om vi kommer til dig eller om du skal komme til os. Svaret er både og – det er nemlig op til dig. Vi kan komme hjem til din adresse eller møde dig på din arbejdsplads.

Det gælder også, hvis forruden skal skiftes; det eneste krav er nemlig, at vi kan stå i tørvejr, mens vi arbejder.

Reparation af forrude; hvad hjælper vi med?

Reparation eller forrudeskift?

Det er forskelligt fra stenslag til stenslag, om du kan nøjes med en reparation eller om ruden skal skiftes. Som udgangspunkt er det nødvendigt at skifte forruden, hvis revnerne er længere end 2 cm, da vi ikke kan forhindre disse i at udvikle sig.

Når det er sagt, kan der være forhold, der gør det nødvendigt at skifte ruden selv ved mindre stenslag; nemlig hvis de er placeret på en måde, der gør ruden ulovlig at køre med.

Prisen afhænger af faktorer som bilmodel, rudens udstyr, farve m.m., men hvis du ringer til os, kan vi fortælle dig den eksakte pris for lige præcis din bil.

Side- og bagruder – hvad gør du?

Hvis din side eller bagrude er gået i stykker, fx som følge af en ulykke eller et indbrud, må du aldrig forsøge at fjerne det resterende glas i rammen – det ordner vi, når vi sætter den nye rude i. Er det nødvendigt, kan du dække hullet til med plastik og støvsuge bilen for glasrester, men hvis du kan vente, gør vi det gerne for dig.

Igen afhænger prisen af din bilmodel og hvilken rude, der er tale om, men du er altid velkommen til at kontakte os for en specifik pris.