Har du fået et stenslag, anbefaler vi, at du hurtigst muligt får det repareret. Ikke alene risikerer du, at skaden udvikler sig og ruden dermed skal skiftes, du risikerer også at udsætte dig selv og andre for fare, hvis du kører videre.
Der er ingen af os, der ligefrem går og ønsker os et stenslag i forruden, men hvis det sker, er du nødt til at reagere med det samme – også selvom det kommer ubelejligt. Kør ind til siden, ring efter en reparatør og kør først videre, når skaden er fikset. Har du ikke mulighed for at vente, kan du i stedet dække stenslaget med et stenslagsklistermærke (eller alternativt et stykke kontortape) og fortsætte stille og roligt til din destination, hvor du i stedet kan kontakte en reparatør.
At du bør reagere hurtigt, skyldes, at et stenslag kan udvikle sig og slå revner, og en revnet rude kan være farlig at køre med, ligesom sandsynligheden for at den kan repareres, falder drastisk. Alt-Autoglas dækker hele Sjælland, og dermed kommer vi gerne til Sorø for en stenslagsreparation.
Hvorfor er en revnet rude farlig at køre med?
Man kan fristes til at tro, at en revne i forruden ikke er andet end en overfladisk skramme, men i virkeligheden sætter du både dit eget og andres sikkerhed på spil, hvis du kører videre med en revnet rude.
Forruden på en bil udgør op mod 30% af bilens strukturelle styrke, og derfor er det vigtigt for din sikkerhed, at den er intakt. Samtidig er passagersidens airbag afhængig af forruden, hvis den skal virke, og en svækket rude er ikke til megen hjælp. Kort sagt: Det er farligt at køre med en revnet forrude, og vi anbefaler til hver en tid, at du får ruden skiftet så hurtigt som muligt.
Reparation af stenslag i Sorø
Et stenslag kommer aldrig belejligt, og det kan være svært at presse en tur på værkstedet ind i en travl hverdag. Netop derfor tilbyder vi mobil reparation: Vi kommer ganske enkelt til dig, og det gælder uanset om din bil holder i Sorø, i Ringsted, på Amager eller et helt fjerde sted på Sjælland.
Som tommelfingerregel tager det ca. 30 minutter at reparere et stenslag, mens vi skal bruge en god time, hvis din rude skal skiftes. Er sidstnævnte tilfældet, er det vigtigt, at vi kan stå i tørvejr, fx under et halvtag eller i en carport, mens arbejdet står på, og yderligere at du efterfølgende venter mindst én time med at køre i bilen igen.
Rudeglas af høj kvalitet
Hos Alt-Autoglas arbejder vi med fair og forholdsvis billige priser. Du kan muligvis finde bedre tilbud andre steder, men vi har valgt at kvalitet og sikkerhed vægter højere end prisen. Vi bruger udelukkende autoglas af original fabrikskvalitet, ligesom både rudelim, primer og aktivator naturligvis er godkendte produkter fra branchens førende producenter.
Har din rude være mellem vores hænder, garanterer vi, at den efterfølgende lever op til alle de kvalitetskrav, der stilles fra både myndighedernes og bilfabrikanternes side. Det er trods alt din sikkerhed, der er på spil.