Kan du selv reparere et stenslag?
De færreste undgår at få et stenslag eller to i løbet af bilens levetid, og har du pludselig et stjerneformet hul i ruden, skal det repareres med det samme – men kan du gøre det selv og spare udgiften?
Først og fremmest er vores bedste råd til dig, der har fået et stenslag, at det skal repareres med det samme. Ofte dækker forsikringen de 300-400 kr. det koster, og selvom det ikke er aktuelt i dit tilfælde, bør du hurtigt få det fikset. Alternativt risikerer du, at skaden udvikler sig, og det kan i sidste ende medføre, at ruden skal skiftes – og det kan ikke gøres for 300-400 kr.
Kan du selv lave et stenslag?
Hvis du vil spare udgiften til en reparatør, kan du sagtens reparere dit stenslag selv. Der findes forskellige reparationskits, du kan købe til en fornuftig sum penge, og der følger som regel en udførlig vejledning med.
Vælger du gør-det-selv-løsningen, skal du dog vide, at det kan være svært at camouflere skaden ordentligt, og ofte får du et flottere og mindre synligt resultat, hvis du lader en professionel reparatør håndtere opgaven.
Vær varsom om vinteren
Stenslag er altid uheldigt, og som nævnt skal de repareres så hurtigt som muligt. Afhængigt af skadens omfang og placering kan det endda være ulovligt at køre rundt med et stenslag i forruden. Men der er ét tidspunkt på året, hvor det er ekstra vigtigt, at du passer på; nemlig om vinteren.
I vintermånederne udvikler et stenslag sig hurtigt til en stor skade, der kræver et rudeskift. Det skyldes, at der ofte kommer fugt i stenslaget med det samme, og det udvider sig, når det fryser, hvilket medfører store revner i ruden. Det er sværere at opdage et stenslag på bagruden, men da den ikke er nær så robust som forruden, er der ekstra stor risiko for, at stenslaget udvikler sig og slår revner, så hold godt øje med hele bilen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!